Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
Vær med til at fejre EU! - Rom-traktaten fylder 50 årSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2) 01/02/2008
EUROPA > 50-året > Nyheder og medier > Artikel

EU-topmødet – aftale om reformtraktat på plads

EU-topmødet – aftale om reformtraktat på plads
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Kommissionens formand, José Manuel Barroso, på topmødet

25/06/07

Seje forhandlinger munder ud i aftale om reformtraktat, der kan føre EU ud af dødvandet i forfatningsspørgsmålet.

Nogle iagttagere mente ikke, at det var muligt, men EU kom styrket ud af de maratonforhandlinger, der sluttede tidligt om morgenen den 23. juni. Kommissionsformand Barroso hilste resultatet velkommen: "En aftale var påkrævet af hensyn til EU's troværdighed. Denne reformtraktat beviser, at EU er i stand til at handle."

EU's ledere fandt løsninger på en række vanskelige problemer. Den nye tekst vil gøre chartret om grundlæggende rettigheder juridisk bindende. EU får en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og en fast formand. Af de øvrige resultater kan nævnes en vigtigere rolle for de nationale parlamenter og færre kommissærer fra og med 2014.

"Det var meget vigtigt at nå til enighed om en struktur og en arbejdsgang, der giver EU bedre muligheder for at tage udfordringerne i det 21. århundrede op", skriver næstformand i Kommissionen Margot Wallström i sin blogEnglish (en) .

Der er taget hensyn til de franske og hollandske vælgeres "nej" i 2005. En regeringskonference skal nu finde ud af, hvordan de nugældende traktater skal ændres for at gøre et langt større EU mere effektivt og demokratisk ansvarligt indadtil og samtidig mere effektivt udadtil. En tekst forventes at ligge klar inden udgangen af 2007.

Den nye traktat skal ratificeres af alle EU-landene inden valget til Europa-Parlamentet i 2009. Når traktaten er ratificeret, vil den træde i kraft i 2009.

Erklæring af kommissionsformand José Manuel BarrosoEnglish (en) (3'53")

Uddrag af formandskabets pressekonferenceEnglish (en) (5'13")

Det europæiske råd - den 21.-22. juni 2007 i Bruxelles - formandskabets konklusioner

Berlin-erklæringen

Juridisk meddelelse | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top