De mænd og kvinder, som grundlagde Den Europæiske Union i 1957, havde store visioner. Men selv de kunne ikke have forestillet sig, hvordan Europa – og verden – ville se ud 50 år senere. Det er lige så vanskeligt at forudsige, hvad de kommende 50 år vil bringe. Dog kender vi nogle af de store udfordringer, vi skal tage fat på.
Globalisering
EU får til rolle at hjælpe europæerne med at trives i en globaliseret verden. Det betyder først og fremmest at sikre job og vækst og fremme konkurrenceevnen, samtidig med at den sociale velfærd forbedres. EU-investeringer i højteknologi og videnskabelig forskning bliver en afgørende faktor for at nå dette mål. Globaliseringen blev tidligere opfattet som en måde, hvorpå både rige og fattige lande kunne få gavn af den verdensomspændende økonomiske og finansielle integration. Vi kan nu konstatere, at globaliseringen giver sig udslag i vindere og tabere. EU vil blive udsat for indvandringspres fra alle sider. Da der ikke længere findes indre grænser, er der behov for fælles regler for EU's ydre grænser. Med tiden vil EU blive nødt til at tilpasse sin indvandringspolitik, så den tager højde for den aldrende befolkning og en eventuel mangel på arbejdskraft i EU.
Global opvarmning
EU's regeringer og borgere opfatter den globale opvarmning, der er forbundet med udledning af drivhusgasser, som en enorm miljøtrussel, da temperaturerne er stigende over hele verden. EU har presset hårdt på for en forebyggende indsats på internationalt plan. På egen bane arbejder EU på at reducere udledningen af drivhusgasser senest i 2012 i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. På længere sigt har EU forpligtet sig til endnu større reduktioner som led i en samlet global indsats. En del af løsningen består i at udnytte energien mere effektivt og at producere mere energi fra mindre forurenende vedvarende energikilder i EU. Desuden bliver EU nødt til at øge sine forsyninger af miljøvenlig energi fra pålidelige kilder uden for EU, da dets egne olie- og gasreserver er udtømte. Derfor ønsker EU, at vedvarende energi som f.eks. sol-, vind- og biomasseenergi skal dække en stigende del af vores energibehov. EU har sat sig det mål at mindske energiforbruget med op til 20 % inden udgangen af 2020 gennem en mere effektiv energiudnyttelse. For at sikre fremtidige forsyninger udefra, navnlig af gas, søger EU at indgå stabile langsigtede forsyningsforbindelser med lande som f.eks. Rusland, der har store energiressourcer.
EU i verden
Hvor meget større kan EU blive? Nogle europæere ser med bekymring på konsekvensen af fremtidige udvidelser. EU bliver nødt til at fastlægge sine grænser, og dette skal ske med borgernes medvirken og fulde opbakning. Jo større et EU, jo flere ansvarsområder. Krig mellem EU-lande er nu helt utænkeligt takket være den enhed, som landene i fællesskab har opbygget gennem de seneste 50 år. I en kompleks og ustabil verden under konstant forandring vil det være EU's opgave at udbrede fred og stabilitet uden for dets egne grænser. Det vil kræve, at EU bliver mere aktiv inden for konfliktforebyggelse og fredsbevarelse og bruger sin indflydelse til at fastsætte bedre og mere rimelige regler for verdenshandel. Desuden skal EU, hvor det er nødvendigt, bevare sin rolle på områderne humanitær bistand og udviklingsbistand.
Mere demokrati og øget deltagelse
For at klare udfordringerne i de kommende 50 år får EU brug for bedre juridiske og forvaltningsmæssige værktøjer. De er endnu ikke til rådighed. Et første forsøg på at tilvejebringe dem strandede, da vælgerne i Frankrig og Nederlandene i 2005 forkastede et udkast til EU-forfatning. EU's ledere har erkendt, at en del af forklaringen på det negative resultat skyldes, at europæerne føler sig dårligt informerede om EU og sat uden for indflydelse på beslutningstagningen. Som en reaktion herpå blev der søsat en række initiativer for at genskabe en bedre kontakt til borgerne og give dem større indflydelse på kommende politiske spørgsmål, bl.a. de institutionelle reformer, som bliver nødvendige i løbet af de næste par år for at sikre, at EU kan fungere effektivt i det 21. århundrede.
